Den perfekte mors dags-gave

Vi kender følelsen. Mors Dag nærmer sig med hastige skridt og man vil som altid gerne give ens mor den helt rigtige gave. Den gave, som hun aldrig vil komme til at glemme, fordi det var så betænksomt og sødt af dig. Men nogle gange kan man også være helt og fuldstændig idéforladt ligegyldigt hvor meget man forsøger at finde på den helt rigtige gave. Derfor har vi her en række bud på nogle gaver, som du kan give til din mor på Mors Dag.

Mors dag er som bekendt for mange den dag, hvor vi fejrer og påskønner vores mødre. Det er en verdensomspændende tradition, som siden 1929 har været i Danmark, hvor man brugte dagen til at samle ind til krigsenker og mødre, som havde mistet deres sønner i krigen. Men med tiderne er der sket meget og i dag fejres alle mødre. Dette er en helt særlig dag, hvor fokus er på mor.

 

Mor fortjener det bedste

Som overskriften selv siger, så fortjener mor det bedste. Men hvad er det bedste? Det er svært, når man endelig står i situationen. Egentlig er det første og bedste råd at skrive ned i løbet af året, når hun nævner noget, som hun ønsker, mangler eller virkelig godt kunne tænke sig. Så får mor en god gave og ikke nok med det! Du viser, at du lytter til hende og hører hvad hun fortæller dig. Det er faktisk ren win-win

 

Men tilbage til gaven. Det helt store ved mors dag er, at vi skal hylde vores mødre. Og findes der nogen bedre måde end ved at give hende noget personligt – noget som hun husker. Hvis du gerne vil give hende noget personligt, kan du evt. spørge hende om hendes stjernetegn. Det giver dig allerede 10 andre muligheder for at finde på gaver; det kan være et smykke med stjernetegnet, en bog om stjernetegn, et smykke stjernetegn osv. Mulighederne er mange!

 

Du kan også give hende hendes yndlingsduft eller du kan give hende en ny parfume, hvis du ikke kan lide den, som hun allerede bruger. Det er en mulighed for at skjule, at du hader hendes parfume i hvert fald. Du kan også købe hende et nyt sæt undertøj, nye strømper eller et lækkert halstørklæde. Hvad der er vigtigt er, at du har lagt tankerne i det og gjort dig umage. Det skal nok smitte af på din mor ligegyldigt hvad.

 

Gaver der bliver ved med at give

Hvis ovenstående forslag til de personlige gaver ikke var nok, så kommer der her tre klasssikere. Noget som alle mødre vil blive lykkelige for at få. Disse tre muligheder er plakater, en fotokalender og/eller et krus med personlige mærkater. Du kan fx give din mor en personlig plakat, en plakat som du selv har tegnet, et billede af jer sammen eller et billede af hendes stjernetegn. Du kan nemt få lavet en plakat af lige præcis dét, som betyder noget for dig. Dette er i hvert fald en gave, som hun vil kigge på dagligt og mindes dig. En fotokalender er også en gave, som bliver ved med at give – hele året rundt faktisk. Her kan du så dine egne billeder printet i kalenderen, så din mor hver måned kan glædes over nogle helt særligt minder eller oplevelser, som I har haft sammen, som er blevet foreviget i en fotokalender. Det er en meget personlig gave og en gave, som din mor stolt vil vise frem. Og den sidste mulighed giver vel nærmest sig selv. Et personligt krus. Her kan du skrive en sød hilsen til din mor, sætte et billede på af jer to sammen eller andet, som vil vække følelserne frem hos din mor. Det er en gave, som kan bruges hver dag og som med sikkerhed vil blive valgt frem for alle andre krus i huset.