Infrarød sauna

I Danmark er vi så privilegerede, at vi hvert eneste år oplever fire forskellige årstider. Vi ligger i en klimazone, som tillader, at vi både kan have forår, sommer, efterår og vinter på en helt klassisk måde. Om foråret springer blomsterne ud. Om sommeren er der grønt og frodigt. Om efteråret ryger bladene af træerne, det regner lidt mere, og alt bliver brunt og gulligt. Og om vinteren får vi indimellem snevejr. Det er skønt med årstider, og når det kommer til netop årstider, har næsten alle danskere en klar favorit.

 

Selvom årstiderne også veksler enormt meget, hvis man ser på temperaturen, er det stadigvæk et faktum, at Danmark er et relativt koldt land. Vi ligger i den nordlige del af verden, og vi er omringet af lande som Norge, Sverige og Grønland. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at Danmark i sig selv ikke er noget syditaliensk tropeparadis. Faktisk er vi stadig så koldt et land, at den gennemsnitslige temperatur på et år vil være lige godt 8 grader.

 

Trænger du til at få varmen?

 

Har du også tænkt over, at der i Danmark som regel er lige rigeligt koldt – på trods af at vi om sommeren sagtens kan være heldige og få temperaturer på op mod 30 grader? Så er du ikke den eneste. Ligesom vores nordiske naboer er danskerne nemlig nogle af dem, der benytter sig allermest af saunaer. Den klassiske finske sauna kan med sin høje temperatur give et godt skud varme til selv de mest forfrosne mennesker og især efter en tur i et koldt vinterhav, kan et kvarter i saunaen føles som ren luksus.

 

Men, men, men. Den klassiske sauna kommer også med en pris. Du skal nemlig ikke bare kunne udholde den høje temperatur men også den tørre og svedne luft, der hører med til det at gå i sauna. Er du af netop den grund mindre vild med at gå i sauna, findes der heldigvis et nyt og innovativt alternativ; nemlig infrarød sauna.

 

Hvad er infrarød sauna?

 

En infrarød sauna er en type sauna, hvor kroppen varmes op indefra af infrarøde stråler – fremfor udefra af varm og tør luft. I en infrarød sauna sidder du, på samme måde som i en normal sauna, og slapper helt af, imens din krop altså varmes godt og grundigt igennem. Samtidig har en infrarød sauna den store fordel, at de infrarøde stråler medvirker til, at din forbrænding vil blive enormt høj. På bare en enkelt session i en infrarød sauna kan du dermed forbrænde helt op til 600 kalorier.

 

Overvejer du at prøve infrarød sauna, men har du ikke lyst til at gøre det alene? Bare rolig – der findes rigtig mange klinikker, hvor man kan prøve infrarød sauna i selskab med kæresten, en veninde eller måske din mor.