Kvinder kan altså også være gamere

Mange har den opfattelse at gaming kun er for drenge, fyre, mænd og andre hankøn – men det er ikke helt korrekt. Opfattelsen er at mænd spiller Counter Strike og kvinder spiller hjerterfri, men sådan er det ikke helt.

 

Det er korrekt at gamerscenen på nuværende tidspunkt er domineret af mænd og sådan vil det for evigt nok være. Men dermed er det ikke givet, at kvinder ikke kan game. Der findes rigtig mange succesfulde kvindelige gamere – det kan også ses på Twitch, hvor der findes rigtig mange kvindelige streamere med stor succes.

 

En undersøgelse fra interpret viste efter en stor spørgerunde med flere tusinde gamere og almindelige mennesker, at 35% af den samlede scene af pc spil og konsol spil faktisk er kvinder. Her skal det så tages i betragtning at spil som eksempelvis SIMS indgår i det, at være et gaming spil.

 

30.4% af kvinder ser gaming

Nu er der ikke statistik på tallet af den kvindelige danske befolkning, men i den undersøgelse som Interpret foretog viste undersøgelsen af hele 30.4% af de adspurgte kvinder rent faktisk så gaming. Enten på tv eller på online streamingkanaler. Det er en fremgang på hele 6.5% ift. undersøgelsen året før.

 

Det er overraskende læsning for mange, men faktum er, at gaming er noget som mange kan forholde sig til. Der er plads til, at provokere hinanden lidt og komme med spydige kommentarer. Kommentatorerne er typisk mere løsslupne og ikke så polerede som man ser i andre sportsgrene. Dette er helt sikkert en faktor som tiltrækker både kvinder og mænd.

 

Mænd mod kvinder i fremtiden eller blandede hold?

Gaming er mandsdomineret på dén måde, at gaming altid har været betragtet som en drengeting. Af selvsamme grund har kvinder måske holdt sig fra gaming – mere end de måske havde lyst til. Derfor er kvinder generelt set lidt bagud ift. udvikling af færdigheder som ville kunne konkurrere med og imod mændene på nuværende tidspunkt.

 

I gaming er der ikke de samme fysiologiske udfordringer som det eksempelvis ville være i boksning eller fodbold. Så det er da ikke utænkeligt, at man vil se kvinder og mænd spille side om side i store turneringer. Det er en meget interessant fremtid vi går i møde for esporten.

 

Med ovenstående in mente så er det vigtigt, at pointere, at der altså findes ganske succesfulde kvindehold i eksempelvis Counter Strike – de kæmper dog på nuværende tidspunkt i mindre turneringer. Man kan håbe på, at de forbedre sig i sådan en grad, at de kunne udfordre fyrene på sigt.