Sådan får du mere energi i hverdagen

Føler du dig træt, og mangler du overskud i hverdagen? Det kender vi alle til. Det kan være svært at bryde ud af dårlige vaner, men det kan også være ligeså svært at skabe sig nogle nye. Vi har samlet nogle gode råd og tips til, hvordan du kan få mere overskud og energi i hverdagen.

Får du nok søvn og væske?

Mange voksne mennesker får ikke nok søvn i løbet af en nat. Dette er noget, der kan påvirke dit energiniveau og overskud gevaldigt. Mennesker der ikke får nok søvn, har en større tendens til at blive irritabel hurtigere. Overskuddet til at udføre opgaver, hvad end det er på arbejdet, i hjemmet eller på studiet, føles umuligt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at få nok søvn. Det er anbefalet at få 7-9 timers søvn om natten for en voksen, og spædbørn bør få imellem 12-15.

 

En anden faktor, der kan påvirke dit energiniveau og overskud, er dit væskeindtag og spisevaner. Mennesket kan klare sig uden mad i 2 uger, og uden væske i 3 dage. Du bør, som voksen, få omkring 2-2 ½ liter vand om dagen. Du kan med fordel også indtage væske, som tilfører kroppen masser af vitaminer og antioxidanter, som kan give dig mere energi i hverdagen. Vi har haft rigtig gode erfaringer med sunde juice fra blandt andet Slowjuice Copenhagen. Du kan med fordel starte din morgen med deres energigivende ingefærshot, så du er klar til dagens strabadser.

Derfor skal du tage vitaminer

Vidste du, at du bør tage D-vitaminer dagligt? Det er anbefalet, at du, som voksen, tager 10 mikrogram om dagen. Mange tager, som oftest, kun D-vitaminer i vinterhalvåret. Vil du have mere energi i hverdagen, så er det vigtigt, at din krop får alle de nødvendige nærringsstoffer og vitaminer, den har brug for at fungerer optimalt. Du kan få langt de fleste vitaminer via en sund og varieret kost.

 

Du kan med fordel tage C- og B-vitaminer, hvis du ønsker mere energi i hverdagen. Disse to typer af vitaminer bidrager til et sundt stofskifte og nedsættelse af træthed. Alle disse vitaminer kan du finde i dit nærmeste supermarked eller i en Matas butik.

Husker du at tage en pause?

Hverdagen kan hurtigt blive lidt hektisk med arbejde og børn, og nogle gange har du bare brug for en pause. Det er vigtigt, at du tager tid til dig selv engang imellem. Det kan virke selvisk, men det er noget af det bedste, du kan gøre for dig selv, din familie, venner og kollegaer. Er du træt og udmattet, så præsterer du ikke ligeså godt på arbejdet eller på studiet, og du bliver hurtigere irritabel.

 

Giv dig selv lov til at holde en pause, så du kan være frisk og klar til hverdagens strabadser.